Kend de almindelige årsager før uheldet er ude.
De to journalister, Line Sahl og Marie Rohleder satte sig for i samarbejde med ridehesten.com at undersøge årsagen til rideulykker. Det er der kommet en spændende undersøgelse ud af, som vi alle kan blive klogere af.
Glæd dig til et spændende onlineforedrag med fokus på årsager til (og hvordan) rideulykker kan undgås med viden, indsigt og forståelse.
Vidste du, at en af de hyppigste årsager til rideulykker er uopmærksomme ryttere, eller at hesten bliver bange? Triste tal viser i journalisterne Line Sahl og Marie Rohleder’s undersøgelser af 68 ulykker, at rytterfejl markerer sig for 39,7 % af ulykkerne, og at hesten bliver bange i 33,8% af tilfældene.
Det handler om ubetænksomhed fra rytterens side, eller at rytteren ikke har erfaring nok med heste. Ulykker med heldige udfald til dramatiske ulykker som brækket ryg, brud på rygsøjlen, brækkede fingre, smadrede knæ, fødder, skuldre og hjernerystelse…
Eksperter er enige om, at det er muligt at være på forkant og dermed øge ridesikkerheden og undgå flere rideulykker, hvis vi træner vores heste med mere indsigt og forståelse.
Hestens frygtresponser er afgørende
Det mener bl.a. adfærdsforsker Janne Winther Christensen, som er lektor og forsker ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i heste og hesteadfærd siden 2001, hvor hun bl.a. har studeret adfærd hos vilde przewalski-heste i Ukraine.
Mød journalisterne Line Sahl og Marie Rohleder, der fremlægger deres analyse af rideulykker i samarbejde med Ridehesten, når de i samarbejde med Janne Winther Christensen sætter fokus på at øge ridesikkerheden. Bliv klogere på hvad rytterfejl egentlig er, og hvordan du undgår at blive involveret i rideulykker med viden og indsigt.
De to journalister vil i foredraget præsentere projektet og de konklusioner, de fandt frem til. Adfærdsforsker Janne Winther vil i foredraget kommentere og forklare mere om, hvordan vi som ryttere kan aflæse vores heste bedre, og lære mere om hestens frygtreaktioner.
Janne Winther vil dele råd til at øge ridesikkerheden, ved at træne vores heste til at være mindre bange for nye ting og giver et indblik i, hvordan hestens hjerne fungerer.
Janne Winther Christensen er seniorpræsident for ISES (International Society for Equitation Science). Hun står bag adskillige forskningsprojekter med særligt fokus på hestens frygtreaktioner, tilvænning, social indlæring samt stressbelastning hos heste.
Du får mulighed for at stille spørgsmål til Line, Marie og Janne i slutningen af onlineforedraget.
Onlineforedraget er gratis – det kræver blot, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev 👇så vi kan sende dig link til mødet/foredraget (som foregår via Teams).