Categories: Tidligere webinarer

Undgå rideulykker

Kend de almindelige årsager før uheldet er ude.

De to journalister, Line Sahl og Marie Rohleder satte sig for i samarbejde med ridehesten.com at undersøge årsagen til rideulykker. Det er der kommet en spændende undersøgelse ud af, som vi alle kan blive klogere af.

Glæd dig til et spændende onlineforedrag med fokus på årsager til (og hvordan) rideulykker kan undgås med viden, indsigt og forståelse.

Vidste du, at en af de hyppigste årsager til rideulykker er uopmærksomme ryttere, eller at hesten bliver bange? Triste tal viser i journalisterne Line Sahl og Marie Rohleder’s undersøgelser af 68 ulykker, at rytterfejl markerer sig for 39,7 % af ulykkerne, og at hesten bliver bange i 33,8% af tilfældene.

Det handler om ubetænksomhed fra rytterens side, eller at rytteren ikke har erfaring nok med heste. Ulykker med heldige udfald til dramatiske ulykker som brækket ryg, brud på rygsøjlen, brækkede fingre, smadrede knæ, fødder, skuldre og hjernerystelse…

Eksperter er enige om, at det er muligt at være på forkant og dermed øge ridesikkerheden og undgå flere rideulykker, hvis vi træner vores heste med mere indsigt og forståelse.

Hestens frygtresponser er afgørende

Det mener bl.a. adfærdsforsker Janne Winther Christensen, som er lektor og forsker ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i heste og hesteadfærd siden 2001, hvor hun bl.a. har studeret adfærd hos vilde przewalski-heste i Ukraine.

Mød journalisterne Line Sahl og Marie Rohleder, der fremlægger deres analyse af rideulykker i samarbejde med Ridehesten, når de i samarbejde med Janne Winther Christensen sætter fokus på at øge ridesikkerheden. Bliv klogere på hvad rytterfejl egentlig er, og hvordan du undgår at blive involveret i rideulykker med viden og indsigt.

De to journalister vil i foredraget præsentere projektet og de konklusioner, de fandt frem til. Adfærdsforsker Janne Winther vil i foredraget kommentere og forklare mere om, hvordan vi som ryttere kan aflæse vores heste bedre, og lære mere om hestens frygtreaktioner.

Janne Winther vil dele råd til at øge ridesikkerheden, ved at træne vores heste til at være mindre bange for nye ting og giver et indblik i, hvordan hestens hjerne fungerer.

Janne Winther Christensen er seniorpræsident for ISES (International Society for Equitation Science). Hun står bag adskillige forskningsprojekter med særligt fokus på hestens frygtreaktioner, tilvænning, social indlæring samt stressbelastning hos heste.

Du får mulighed for at stille spørgsmål til Line, Marie og Janne i slutningen af onlineforedraget.

Onlineforedraget er gratis – det kræver blot, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev 👇så vi kan sende dig link til mødet/foredraget (som foregår via Teams).

Mia

Share
Published by
Mia

Recent Posts

2 Aftenforedrag med Susan Kjærgård – fri for frustrationer

Fri for frustrationer De fleste af os har prøvet at stå i situationer med vores…

2 years ago

3 Dages Foredrag & Workshop Sjælland

Kunne du tænke dig at blive guidet og ført igennem hestens non-verbale kommunikation, så du…

2 years ago

Hestens hjerne (afsnit 1)

Hun er jo en rød hoppe. Så det er derfor, hun er strid. Engang troede…

2 years ago

Ting vi især vil huske efter clinic med Rachaël Draaisma – Calming Signals og Scent Work for heste

Jeg har længe gerne ville skabe et fællesskab indenfor vidensdeling i hesteverdenen, og jeg har…

2 years ago

Derfor er den rigtige ride BH så vigtig

Hør hvad testrytterne mener WEBINAR søndag den 8. maj kl. 20:00 - 21:15Hvis du er…

3 years ago

Kommende events

Vi holder løbende onlineforedrag med specialister i hesteverdenen - og somme tider lægger vi en…

3 years ago